Udstykningen begynder
I 1962 blev de første grunde udstykket. Det var 11 grunde omkring det nederste vejkryds mod åen (nu nr. 62, 64, 68, 70, 72, 106 108, 67, 69, 73 og 75).
De fleste af grundene var beplantet med gran og fyr.
Prisen var 1,50 kroner pr. kvadratmeter.
I 1964 blev udstykket 5 grunde mod sydvest (nu nr. 32, 34, 36, 42 og 44) samt 5 grunde ved landevejen (nu nr. 2, 4, 6, 20 og 22).
Prisen var da steget til 2 kroner pr. kvadratmeter med 1500 kroner i udbetaling. Resten med 500 kroner pr. halvår og en rente 5%.
Jeg gav altså 5000 kroner for 2500 kvadratmeter, det beplantet med 6 år gamle gran- og fyrretræer.
Vand fra brønd og vandværk
Der blev oprettet vandforsyning fra gårdens brønd.
De første gav 500 kroner og senere gav man 600 kroner for etableringen.
Gårdejer Knud Hansen kom så om sommeren og opkrævede 20 kroner til forbrug af vand.
Der blev afbrudt for vandet om vinteren. Rørene lå ikke dybt nok til hård frost.
Jeg kunne også se, at der blev afbrudt for nogle husstande.
Knud Hansen kørte ofte rundt og stænkede efter aftensmaden.
I 1967 blev vi tilsluttet det nyoprettede Roe Vandværk, som overtog vores ledningsnet. Vi skulle så betale differencen fra de 500 eller 600 kroner, vi havde betalt og til det nye vandværks tilslutningsafgift på 1200 kroner.
El kommer til Trinderupgård
I begyndelsen var der ingen som havde el.
Jeg byggede i sommeren 1964, og jeg var den første som fik installeret el.
Tilslutningen blev først etableret i november 1964. Tilslutningsafgiften var 800 kroner.
Vi havde endnu ikke endelig fastlagt vejen, der stod der, indtil for nogle år siden, en dåse fyldt med blykugler blev jordet, så man kunne pejle vejen mod åen fra andet vejkryds.
Veje
I forbindelse med udstykningen blev der anlagt en markvej. Den nuværende indkørsel til området eksisterede dog ikke.
Vi kørte derfor ad vejen man gennem marken ned mod åen, som nu hedder Trinderupgårdsvej, og hen til overgangen.
Over den nuværende indkørsel til Sørens gård har tidligere stået tre stikkelsbær, som markerer den oprindelige grænse.
Flere grunde sælges
Knud Hansen solgte efterhånden grundene og der opstod mange ledige stykker.
Knud Hansen nåede at sælge ca. 45 grunde inden han i 1972 solgte gården til Thorkild Kristensen, Aalborg, som udstykkede ca. 45 grunde.
Der blev af myndighederne udarbejdet en byplan for området her og på den anden side af landevejen.
Ny status - byplan.
Områderne fik status som sommerhusområde og der blev udlagt arealer langs åen og landevejen til fællesarealer.
Ilt både langs landevejen og åen samt et bælte på de grunde som lå i yderkanterne blev beplantet efter dybdepløjning af Hedeselskabet for Thorkild Kristensens regning.
I byplanen blev fastlagt byggelinier langs landevej og å.
Nogle huse lå allerede indenfor denne byggelinie, men de fik selvfølgelig lov til at blive liggende. Det er derfor, der kun er 3 grunde langs landevejen.
Denne byplan blev vistnok en streg i regningen for Thorkild Kristensen, da han havde regnet med flere udstykninger end myndighederne havde givet ham lov til.
Derfor blev der denne begrænsning, at grunden skulle være på mindst 2500 kvadratmeter med op to to fælles om skovridserne, som skulle have en indbyrdes afstand på 75 m.
Thorkild Kristensen solgte grundene inkl. tilslutning til el og vand. Det kostede ham bl.a. ca. 10.000 kroner til vandværket, som i mellemtiden havde forhøjet tilslutningsafgiften.
Grundejerforeningen stiftes
De fælles arealer skulle ifølge byplanen overtages og forvaltes af en grundejerforening.
Da planen blev kendt satte vi os sammen og blev enige om at vi ville oprette en grundejerforening specielt for Trinderupgård-området, da vi ikke mente at der var formålslignende med fælles forening med området på den anden side af landevejen. Vi havde ikke noget fællesskab med dem.
Vi udarbejdede vedtægter og foreningen blev stiftet i september 1972.
Trinderupgård
August 1997
Oluf Olesen